Security Portalen ...
Aktivering af bruger
Du aktiverer din bruger i Security Portalen ved at følge ”Aktivér din bruger her”-linket i din Velkomstmail.
Linket sender dig til brugeroprettelsesforløbet på vores Security Portal.
Se hvordan du aktiverer din bruger her:
Her vil du blive bedt om:
At opsætte en authenticator applikation til Multi-Factor Authentication (MFA). Denne applikation genererer en ”Engangskode”, som du skal bruge når du logger ind på Security Portalen. Security Portalen understøtter følgende MFA-applikationer: FreeOTP, Google Authenticator og Microsoft Authenticator.
At oprette og bekræfte din adgangskode.
At indtaste dit for- og efternavn.
Når forløbet er gennemført, kan du logge ind i Security Portalen.
Engangskode
Engangskoden genereres af din valgte authenticator applikation, eksempelvis Microsoft Authenticator, Google Authenticator eller FreeOTP.
Se hvad betyder ”Engangskode” når du forsøger at oprette en bruger:
For at generere engangskoden, og de engangskoder du skal bruge fremadrettet for at logge ind i Security Portalen, skal du først installere en af de understøttede authenticator applikationer nævnt ovenfor på din mobile enhed.
Dernæst tilføjer du Multi-Factor Authentication ved at tilføje din Security Portal konto til authenticator applikationen.
Dette gøres ved at tage et billede af QR-koden på skærmen med authenticator applikationen.
For at få engangskoden vælger du den pågældende konto i authenticator applikationen og indtaster den nuværende kode under ”Engangskode”.
Glemt brugernavn
Hvis du har glemt dit brugernavn til Security Portalen bør du først række ud til din organisations administrator.
Se hvad du skal gøre, hvis du har glemt Brugernavn til portalen:
Hvis du har glemt dit brugernavn til Security Portalen skal du række ud til din organisations administrator. Administratoren kan hjælpe med at invitere dig ind i Security Portalen igen.
Bemærk: Kundeservice kan ikke bistå med kontaktoplysninger på din organisations administrator.
Glemt adgangskode
Se hvad du skal gøre, hvis du har glemt Adgangskode til portalen:
Hvis du har glemt din Adgangskode til portalen skal du først gå til www.security.tdc.dk og indtaste dit brugernavn og trykke ”Log Ind”.
På den næste side skal du trykke på ”Glemt adgangskode?”, og dernæst indtaste dit brugernavn og trykke ”Indsend”.
Du vil derefter modtage en e-mail med et link til at nulstille din adgangskode.
Brugeradministration
For at kunne tilføje og fjerne brugere i portalen kræver det at du har en Administratorkonto.
Se hvordan du skifter/tilføjer administratorer i portalen:
Du kan finde ”Brugerstyring” i venstre side af skærmen.
Her kan du se de brugere, der er for din organisation.
For at invitere en ny bruger skal du trykke på ”Inviter bruger”-knappen.
Her indtaster du e-mailadressen på den bruger du vil invitere, samt vælger hvilken rolle, brugeren skal have i portalen.
Tryk ”Inviter” nederst for at invitere brugeren.
Brugeren vil herefter få en automatisk e-mail med en invitation til portalen.
Mistet adgang til Multi-faktor autentifikation
Hvis du har slettet eller på anden måde mistet adgang til din applikation til multi-faktor autentifikation skal du kontakte din organisations administrator. Administratoren kan hjælpe med at invitere dig ind i Security Portalen igen.
Bemærk: Kundeservice kan ikke bistå med kontaktoplysninger på din organisations administrator.
Skift af adgangskode
Se hvordan du ændrer jeg Adgangskode i portalen:
Du kan ændre dit kodeord i portalen ved at klikke på ”Person”-ikonet i øverste højre hjørne på skærmen.
Klik ”Indstillinger” og dernæst ”Skift adgangskode” – knappen er midt på skærmen.
Du vil blive sendt videre til din ”Basic authentification” side. Her skal du klikke på ”Update” og følge vejledningen på skærmen.
Når du har tastet din nye adgangskode, skal du trykke ”Indsend” for at opdatere.
Du kan nu logge ind med din nye adgangskode.