Opret en søgegruppe

Senest opdateret: 18. Jul 2025




En søgegruppe kan bruges til flere ting. Den kan bruges i et callcenter med agenter, bare uden kømulighed og fx kømusik. Den kan også styre åbningstider og meget andet. Se her, hvordan du bruger søgegrupper her.




For at oprette en søgegruppe, skal man have adgang til Selvbetjening. Har du ikke adgang, kan du kontakte din IT-administrator i virksomheden. Er du IT-administrator og mangler adgang, kan du ansøge her.

Sådan opretter du en søgegruppe
  1. Gå direkte til Telefoniløsning her

  2. Vælg Kaldsflow

  3. Derefter Modulopsætning

  1. Vælg Opret Modul i højre side på den blå knap

  2. Derefter Søgegruppe

  3. Navngiv din nye søgegruppe

  4. Giv søgegruppen et lokalnummer. I vil internt kunne ringe eller viderestille direkte til søgegruppens lokalnummer

Opret callcenter/søgegruppe i Selvbetjening


Vælg indstillinger for søgegruppen

Her kan du rette forskellige indstillingerne specifikt for søgegruppen.

Rediger søgegruppens generelle indstillinger som fx navnet på søgegruppen, hvilken afdeling i virksomheden det er tilknyttet, et direkte telefonnummer og et evt lokalnummer.

Telefonnummeret kan vælges ud fra de ledige numre I har i telefoniløsningen.


Her kan du tilføje medlemmer til din søgegruppe.

De kan bruges som i et callcenter, der er dog ikke mulighed for kø på en søgegruppe, så hvis alle medlemmer er optaget, bliver kaldet stillet videre i flowet.

Medlemmerne har også mulighed for at stille en søgegruppe videre med stjernekoder.


Vælg hvordan de indkommende opkald til søgegruppen skal fordeles mellem søgegruppens agenter.

Rækkefølgen af agenter i søgegruppen kan indstilles sådan her:

  • Lineær:
    Opkald sendes altid til den første agent på listen, og hvis denne er optaget sendes de videre til den næste ledige agent.

  • Rotation:

    Opkald sendes til den næste ledige agent på listen i forhold til den agent, der modtog det sidste opkald.

  • Længst ledig:

    Opkald sendes til den agent, der har været ledig i længst tid. Dette sikrer en mere ligelig fordeling af opkald mellem alle agenter over tid.

  • Samtidig:

    Opkald sendes til alle ledige agenter, og alle har mulighed for at besvare opkaldet.

  • Vægtet:

    Opkald fordeles procentvist mellem agenterne. Fordelingen skal indstilles i Scale Systemweb.


Nederst kan man også viderestille til den næste agent, hvis kaldet ikke besvares og vælge, hvor mange gange telefonen skal ringe inden det sker.


Her kan du se de tidsplaner og åbningstider, som ligger på din søgegruppe samt oprette nye tidsplaner.

Har du brug for at læse mere om, hvad en tidsplan er? Du kan lave 3 forskellige typer tidsplaner:

  1. Ferieplan - Læs mere her

  2. Undtagelser - Læs mere her

  3. Åbningstider - Læs mere her


Bemærk: Ovenstående rækkefølge er den prioritering, som de forskellige tidsplaner har på din søgegruppe. Det vil sige, at har du oprettet mere end én tidsplan (fx både en ferieplan og en åbningstid), vil ferieplan altid blive prioriteret før åbningstider, hvis perioden i opsætningen er den samme.


Her kan du opsætte viderestillinger og voicemail for søgegruppen.

Aktiverer du denne funktion, vil alle opkald gå til enten det nummer der er viderestillet til eller den voicemail-besked, som der er viderestillet til.

Du kan også vælge, om viderestillingen kun skal gælde, hvis der ikke er en aktiv tidsplan eller fast viderestilling.

Indstillinger for søgegrupper


Kontakt

Vi er her for at hjælpe

Derfor er du også mere end velkommen til at chatte og kontakte os direkte,
så vi kan hjælpe dig godt på vej.

Kontakt os

Figur af mand og kvinde med headset - Kontakt os